Sommerfuglebusk | ||
1,2-1,5 m. høj busk. Løvfældende busk med en busket, overhængende vækst. Grønne, elliptiske, helrandede blade. Mørkegrøn overside, mens undersiden er grå. Blå, duftende blomster, samlet i tætte, lange stande ved skudspidsen og i de øverste bladhjørner. Blomstrer i august-september. Den skal placeres i sol. Stiller ikke store krav til jordbunden, men foretrækker en varm lerjord. Vokser også udemærket på en sandjord. Tiltrækker mange sommerfugle. Ynder læ. |